Verdens største hems!
Verdens største hems! Læs mere
Designbykalle har måske ikke bygget verdens allerstørste hems til denne storfamilie i Vanløse, men enorm er den. Der er ikke mindre end 12 kvadratmeter hems til de voksnes seng, højt hævet over gulvplanet. Familien, der nu ejer den svævende sengeplads, bor i en ombygget butik – med 5 meter til loftet i det første rum fra gaden.
Efter en sammenflytning blev 2×2 børn til 4 unger plus de 2 voksne. 6 mennesker skulle nu passes bedre ind på 121 kvm. Lejligheden har ikke mindre end 5 planer med trapper alle vegne. Det giver uendelige muligheder for at være sammen og alene på forskellige måder – men trods de mange kvadratmeter var der intet værelse ledigt til de voksne.
Designbykalle foreslog derfor den store, skrå hems – med adgang forbudt for børn.
Nede under hemsen byggede designbykalle en sofa til film & fjernsyn med plads til alle 6. Hemsen svæver nærmest frit i luften – båret af en stor skrå bjælke på tværs af hele rummet. Der blev bygget en reol bag en fjernsynsvæg – og der gemmer sig masser af opbevaring i trappen, der fører op i højderne.
Udover hems og sofa blev der plads til masser af andre tiltag:
- Udbygning over trappe til kælder gav plads til en ekstra siddeplads
- Tørrerum (gemt bag det store foto)
- Gammelt rækværk ved trappen blev erstattet af en stor skrå afskærmning
- Ny lysopsætning